Skeptonaut

Ordet “skeptonaut” er sammensat af to græske ord, nemlig “skeptikos” og “nautes”. Det første betyder en, der tænker og undersøger noget. Det andet betyder sømand eller en, der navigerer.

Steen Svanholm og Claus Larsen, som står bag skeptonaut.dk, har derfor konstrueret ordet og begrebet skeptonaut, som betyder en person, der navigerer undersøgende.

Det vil sige en person, som aktivt benytter eller udbreder kritisk tænkning, videnskabelighed og praktiske metoder til at undgå (selv)bedrag, fx gennem undervisning, forskning, debatter eller som personlig interesse og tilgang til omverdenen.

På skeptonaut.dk kan du booke Steen og Claus til foredrag og workshops om en bred vifte af emner, fx overtro, alternativ behandling, myter, pseudovidenskab, og konspirationsteorier.

Gennem simple metoder, der kan læres af alle, forbedrer man sin skeptiske tilgang til verden og gør sig mere modstandsdygtig over for fup, svindel, løgn, fake news og manipulation.

Konspirationsteoretikere
Typer – Trin – Terror

Beskrivelse

Antagelsen, om at der kun findes én type konspirationsteoretiker, og at denne er indstillet på at deltage i et åbent, demokratisk samfund på lige fod med os andre, er slet og ret forkert.Intet tyder på, at man i større stil kan nå konspirationsteoretikere.

Dette skyldes, at der i stedet for én type findes tre typer: Novicen, Prædikanten og Krigeren. Alle tre typer tror på konspirationsteorier, men har vidt forskellig adfærd og responderer derfor forskelligt på forsøg på at nå dem med almindeligt accepterede metoder.

Forfatterne foreslår derfor en struktureret tilgang til denne gruppe borgere, der i ekstreme tilfælde kan udvikle sig til terrorister.Tilgangen præsenteres i form af to simple femtrinsmodeller til henholdsvis analyse og håndtering af konspirationsteoretikeres metoder.

De præsenterede modeller kan anvendes af alle uanset baggrund og har den store fordel også at fungere uden for den konspirationsteoretiske verden.

Værktøjerne vil ikke overbevise konspirationsteoretikerne, for det er næsten umuligt, men de vil bremse konspirationsteoriernes udbredelse og bidrage til at højne kvaliteten af den demokratiske debat…og måske forhindre terror.

Pris
Bog: 149 DKK
E-bog: 99 DKK

Gå til Skeptonaut.dk